dit bidrag er med
til at gøre en forskel

hjælp os med at redde ensomme,
forladte og udstødte børn i Nigeria

Velkommen til DINNødhjælp!

Vi er en forening, der kæmper for børns rettigheder.
Vores primære formål er, at redde de såkaldte heksebørn i Nigeria, hvor overtroen på hekse er meget udbredt. Samtidig med at vi giver de børn, vi har reddet en god fremtid, kæmper vi med at komme overtroen til livs, så vi i fremtiden kan hindre at flere børn bliver tortureret, og i værste fald slået ihjel.

Støt DINNødhjælp med en engangsdonation til et konkret projekt, eller til vores almene nødhjælpsarbejde, og læs beretningerne om hvad dit bidrag betyder, dér hvor hjælpen ydes. Støt i dag – dit bidrag hjælper allerede i morgen! Du kan trække din donation fra i SKAT.

Medlemmer er vigtige for foreningen, og vi er både stolte og taknemmelige over jer, som følger os og bidrager til vores arbejde via medlemskab. Vi gør opmærksom på, at medlemskontingent ikke er fradragsberettiget. Læs mere under FAQ.

Læs om hvordan man som virksomhed kan hjælpe os, og blive inspireret af de virksomheder, der allerede nu støtter DINNødhjælp’s arbejde med deres viden & ekspertise, samt med rådgivning og igennem tegning af sponsorater. Læs mere under FAQ om at være sponsor for DINNødhjælp.

46
børn
3985
medlemmer i DINNødhjælp
1000
TAK

mød nogle af børnene fra centret

Glory

Glory

12 år gammel

Glory blev fundet ved et forladt hus i juli 2013. Tortureret og efterladt af sin familie, som beskyldte hende for at være en heks - Glory går nu i skole og trives rigtig fint, som det fremgår af hendes altid skælmske smil. Hun er en stærk pige, der elsker at hjælpe til med at lave mad på DINNødshjælps børnehjem.

Savior

Savior

9 år gammel

Savior og hans lillebror Samuel bor begge to på DINNødshjælps børnehjem. De blev begge to beskyldt for at være hekse af deres bedstemor. Deres lillebror, som også var blevet beskyldt for at være en heks, overlevede ikke den tortur som de alle tre blev udsat for. Savior og Samuel går begge to i skole og klarer sig rigtig godt.

Prince

Prince

9 år gammel

Prince blev beskyldt for at være en heks af hans egen far som torturerede ham. Prince stak af fra faren og blev fundet af politiet på gaden. Prince har det idag rigtig godt. Han blev nr.1 i hans klasse til de sidste skoleprøver og det fejrede jeg sammen med ham og de andre børn på DINNødshjælps børnehjem, og for hans flotte præstation købte vi en ny skoletaske til ham. Prince er en meget dygtig og intelligent dreng.

Nsikak

Nsikak

15 år gammel

Nsikak blev tortureret af hans egen far i 3 dage hvor han var blevet bundet fast på hænder og fødder og fik ingen mad.
Nsikak stak af fra faren og hans hænder og ankler bærer i dag præg af de reb han var blevet bundet fast med. Han har store ar på hele kroppen af torturen.
Nsikak har det idag rigtig godt. Han er en dygtig elev i skolen. Og han hjælper til med at passe de yngre børn på centeret.

følg med i vores hverdag

Nyt fra vores sneglefarm

By | Nyt fra Nigeria | No Comments

14 april 2017. Som mange af jer ved, blev vi sidste år støttet af Nato i Bruxelles, og vi byggede vores egen sneglefarm på ”Land of Hope”. Dyrkning af snegle er en af de største indtjeningsmuligheder på kontinentet. Vestafrika er hjemsted for verdens største sneglearter. I mere end 100 år…

Read More

Hope, et år senere

By | Nyt fra Nigeria | No Comments

Den 16. januar 2016 var jeg på redningsaktion sammen med David Emmanuel Umem, Nsidibe Orok og vores nigerianske team. En redningsmission, som gik viralt og i dag er det nøjagtig 1 år siden verden lærte den lille dreng Hope at kende. 👦🏿💚 🇳🇬 Denne uge starter Hope i skole. 📚✏️ Kærligst Anja 🇳🇬

Read More

disse virksomheder støtter DINNødhjælp

deres støtte og bidrag er også vigtige for vores arbejde